Miljø og diæt
Verdens kødproduktion er firdoblet i løbet af de sidste 50 år, og landbrugsdyr er nu i overtal i forhold til mennesker med mere end 3 til 1.[1]
Dette bidrager til fortsat underernæring i udviklingslandene, global opvarmning, udbredt forurening, skovrydning, jordforringelse, vandmangel og udryddelse af arter, fordi flere dyr betyder at der er brug for flere afgrøder til at fodre dem: planeten kan ikke brødføde en voksende population af både mennesker og dyr.
Hvis vi prøver at reducere brugen af vores bil, begrænse vores vandforbrug, blive mere 'energi-effektive' og generelt mindske vores miljøpåvirkning, må vi også undersøge den vigtigste faktor i forhold til vores personlige aftryk på miljøet: den mad vi spiser.
Hjælp med at beskytte dem der sulter
Med en verdensbefolkning der forventes at stige fra 6 milliarder til 9 milliarder i 2050 er ét af de mest presserende problemer vi står over for som art, hvordan vi skal ernære os i det 21. århundrede. Jorden har kun begrænsede områder med brugbar landsbrugsjord, så det er altafgørende hvordan vi udnytter den jord til at brødføde hele verden. Vestlige diæter spiller en stor rolle med hensyn til at fratage verdens fattige den meget tiltrængte mad. Størstedelen af protein fra vegetabilske kilder bruges til at udvikle landbrugsdyrenes kropsfunktioner og bliver ikke omdannet til kød, æg og mælk. Studier tyder på at en varieret vegansk diæt kun kræver omkring en tredjedel land i forhold til en traditionel vestlig diæt.[2]
Hjælp med at beskytte frugtbar jord, skove og biodiversitet
Der bliver stadig mindre brugbar landbrugsjord.[3] Overgræsning er skyld i 35% af jordforringelsen, skovrydning 30% og landbruget 27%.[4]
Skove bliver ikke kun ødelagt for at skaffe træ, papir og brændstof, men også for at skaffe land til græssende kvæg og til at dyrke afgrøder som foder til landbrugsdyr. Udbredelsen af opdyrket jord er på verdensplan skyld i mere end 60% af skovrydningen.[5]
”Landbrugsdyr spiller en vigtig rolle i biodiversitetens nuværende krise, eftersom de bidrager direkte eller indirekte til alle de faktorer der medfører tab af biodiversitet på et lokalt og globalt plan.”[6] United Nations FAO Report 2006.
Hjælp med at beskytte vandet og verdenshavene
På trods af svingende statistikker, kan det fastslås med sikkerhed at det kræver mindst tre gange så meget vand at brødføde en kødspiser sammenlignet med en veganer.[7] Dette skyldes hovedsageligt at agerjord skal overrisles for at gøre den brugbar til dyrkning, og for at forøge og forbedre udbyttet af afgrøder. Som det er blevet påvist, bliver meget af denne jord spildt på at dyrke foderafgrøder til landbrugsdyr i stedet for mad direkte til mennesker. Vandet der bliver brugt på denne jord – såvel som det der bliver indtaget af landbrugsdyrene – repræsenterer endnu et aspekt af ressourcespild. Landbruget er sandsynligvis den største kilde til vandforurening.[8]
Den største trussel mod havenes økosystem er det enorme overfiskeri. Problemerne med det industrielle fiskeri er ikke kun begrænset til de fiskearter der fanges. På grund af reduktionen af vilde fiskearter, er opmærksomheden nu blevet rettet mod fiskeopdræt i et forsøg på at løfte underskuddet.
Der er brug for mere end 3 ton vildtfangede fisk for at producere 1 ton opdrættede laks. Med hensyn til arter man først fornylig er begyndt at opdrætte, såsom hellefisk og torsk, er forholdet mellem mængden af vilde fisk der bruges som foder til de opdrættede fisk omtrent 5 til 1. I stedet for at forhindre at vilde fiskebestande reduceres yderligere, bidrager fiskeopdræt derimod til overfiskeri.[9]
Hjælp med at forhindre global opvarmning
Når gasarter som kuldioxid, methan and nitrogenoxid bliver udledt, danner de et lag der fastholder varmen i jordens atmosfære. Dette fænomen kaldes drivhuseffekten, og det holder vores planet på et temperaturniveau der muliggør liv. Problemet er at industrialiseringen har ført til en massiv forøgelse af udledning af disse og andre drivhusgasser, hvilket har forstærket effekten.
Kødspisning er ansvarlig for mindst en tredjedel af al biologisk methan-udslip.[10] Methan bliver dannet af bakterier i maven på får, kvæg og geder, og bliver udledt gennem dyrenes kropsfunktioner. Industrilandbruget bruger massive mængder af fossile brændstoffer. Langt størstedelen af denne energi bliver brugt til produktion, transport og forarbejdning af foder.[11] Når skove bliver fældet for at gøre plads til at dyrke foderafgrøder til den eksploderende bestand af kvæg, svin og høns, bliver resultatet at der er færre træer til at absorbere kuldioxid, og dette bidrager i stor grad til den globale opvarmning.
Hjælp med at beskytte planeten – bliv veganer!
Som forbrugere kan vi gøre en forskel ved at vælge mad der bliver fremstillet på en bæredygtig og miljøvenlig måde. Som det er blevet vist, indtager landbrugsdyr flere kalorier og proteiner end de producerer. Alene det gør industrilandbruget til en ubæredygtig måde at bruge jordens ressourcer på. Oveni dette er indtagelsen af animalske produkter en afgørende faktor i forhold til global opvarmning, forurening, vandmangel, jordforringelse, skovrydning og tab af biodiversitet – med andre ord, alle de største miljøproblemer.
At redde vores planet er én af grundene til at blive veganer. Der er mange flere: ved at blive veganer redder du tusindvis af dyrs liv som du ellers ville have spist, og du redder mange dyr fra grusom udnyttelse i industrilandbruget.
Kilde: The Vegan Society
[1] Based on FAOSTAT, 2006 http://faostat.fao.org/faostat/collections?subset=agriculture accessed on 21/06/2006
[2] Based on P.W. Gerbens-Leenes et al., "A Method to Determine Land Requirements Relating to Food Consumption Patterns", Agriculture, Ecosystems and Environment, 2002; 90:47-58. and Testing a complete-diet model for estimating the land resource requirements of food consumption and agricultural carrying capacity: The New York State example Christian J.Peters, Jennifer L. Wilkins, and Gary W. Fick, 2007, Published in Renewable Agriculture and Food Systems: 22(2); 145-153.
[3] IFPRI, ‘How Large a Threat is Soil Degradation?’ 2020 Newsletter, March 1999
[4] United Nations Environment Programme (UNEP), GEO: Global Environment Outlook 3 Press Release www.grida.no/geo/press.htm
[5] Goodland & D. Pimentel, ‘Sustainability and Integrity in the Agriculture Sector,’ Ecological Integrity: Integrating Environment, Conservation and Health, D. Pimentel, L. Westra, R. F. Noss (eds), Island Press, 2000
[6] Food and Agriculture Organization of the United Nations, Livestock's Long Shadow, FAO Rome 2006, page 182.
[7] D. Renault and W.W. Wallender, Agricultural water Management, Nutritional Water Productivity and Diets, Volume 45, Number 3, August 2000 , pp. 275-296(22)
[8] Food and Agriculture Organization of the United Nations, Livestock's Long Shadow, FAO Rome 2006, page xxii
[9] Naylor, Goldburg, Primavera, Kautsky, Beveridge, Clay, Folkes, Lubchenco, Mooney, & Troell, ‘Effect of aquaculture on world fish supplies,’ Nature 405, 1017-1024 (2000)
[10] National Aeronautics and Space Administration (NASA) study published in the February 2005 issue of the journal Geophysical Research Letters
[11] de Haan, Steinfeld & Blackburn, ‘Livestock and the Environment: Finding a Balance’ FAO, USAID, World Bank, 1998